Forberedelse

Generelt

Forberedelserne til turen kan deles op i to hovedområder: Den praktiske planlægning og den fysiske forberedelse. Uden at være direkte forbundne er de heller ikke helt uafhængige, for de planlagte dagsetaper skulle helst stemme rimeligt overens med deltagernes fysiske fysiske formåen. Hvis der er stor forskel på den indbyrdes styrke må man forsøge at kompensere herfor ved at de stærkeste slæber størstedelen af bagagen. Er det ikke nok til at udligne forskellen må man nøjes med at cykle så langt som de svageste finder passende. Der er ikke noget værre end, hvis ferien bliver et distancemareridt, hvor man er helt udkørt hen på eftermiddagen og der stadig er 30 km til campingpladsen.

En del af forberedelserne går altså ud på at afgrænse deltagerne og deres indbyrdes styrke. Vær åbne om jeres forventninger – både til turen og jeres egen styrke – så diskussionerne kan tages nu i stedet for ude på en øde landevej. I må afgøre om det overhovedet er muligt at gennemføre en traditionel cykelferie, så alle deltagerne er tilfredse. Måske er det bedste kompromis at rejse et sted hen, hvor man kan bo et fast sted og køre dagsture herudfra. Så kan det bedre lade sig gøre at ’slå en lille sløjfe’, hvis de stærke cyklister vil køre lidt længere.

Planlægning

Planlægningen af turen kan være en lige så stor fornøjelse som selve ferien! Når man sidder med kortene foran sig ,er det let at drømme sig hen og tage forskud på oplevelserne. Et kort katalyserer forestillingerne på en utrolig måde: Et bjergområde med en enkelt lille snoet vej fører straks tankerne hen på sneklædte tinder, fossende elve, bjørne og ørne osv. Nyd planlægningen – og bare rolig: Virkeligheden overgår som oftest fantasien, så det er sjældent man bliver skuffet!

Planlægningen omfatter i første omgang rutevalg, overnatningsform, indkøb og prøvepakning af udstyr. Sidenhen skal man naturligvis også ordne alle de sædvanlige gøremål med bestilling af billeter, forsikring, veksle penge, sørge for pasning af huset, kæledyrene osv.

Det første man skal planlægge er, hvem der deltager i ferien og hvor man skal hen. Udpeg, hvilke seværdigheder, der skal besøges og mulige overnatningssteder. Herefter kan man anslå, hvor lange dagsetaperne skal være, så der også er plads til hviledage og det passer med overnatningsmulighederne. Se afsnittet om træning for at få en idé om, hvor langt man kan regne med at cykle dagligt. Man kan også fint veksle, så man cykler henh. 80 og 40 km hver anden dag.

I har nu en idé om turens forløb, men før I planlægger turen ned til mindste detalje skal I lige vide, at der er en anden mulighed: nemlig at lade planlægningen være meget løs, så man cykler derhen, hvor der ser spændende ud eller hvor, der er medvind! Det er lidt afhængig af, hvilken slags mennesker I er, men hvis I kan forliges med sådan en løs planlægning kan der komme nogle meget spændende ferier ud af det!

Under planlægningen gør man sig selv en tjeneste, hvis man søger lidt oplysninger om landets forhold, det være sig klimaet, vejene, befolkningen osv. I Danmark er det fx en god idé at cykle fra Skagen til København og ikke modsat, hvis man altså vil cykle fra det ene sted til det andet. Sandsynligvis blæser det nemlig fra vest i Danmark, så man får mest medvind ved at vælge den første mulighed. Holder man ferie i Danmark skal man også være forberedt på regnvejr, så man skal huske regntøj, men kan i sommermåneder godt lade vanterne og tophuen blive hjemme. I Norge skal man derimod huske vanterne selv om sommeren. Hvis vejene er dårlige bør man medtage mere værktøj end ved kørsel i Danmark, hvor der heller ikke er langt imellem cykelhandlerne. Hvis befolkningstætheden er lav bør man medbringe ekstra mad og tøj, så man altid kan klare et par dage alene, hvis cyklen skulle bryde helt sammen og der ikke lige er hjælp i nærheden… Cykler man i østlande bør man medbringe reservedele til cyklerne, fordi de sikkert ikke kan fremskaffes lokalt. Jo flere af den slags overvejelser man gør sig, jo større er chancen for succes.

Når man planlægger turen og når man står derude på landevejen er det vigtigt, at kortene er gode. Gode cykelkort er selvfølgelig opdaterede, pålidelige kort og så er det kort, der viser de små veje. Kort i målestoksforholdet 1:100000 er meget velegnede. I mere uvejsomt terræn kan 1:300000 også gå an, fordi de få veje, der findes, sikkert alligevel er at finde på kortet. Planlæg turen, så kørslen foregår på de små veje, selvom det betyder længere afstande end ved at følge hovedvejene. Trafikken er meget mindre og det er meget lettere at finde steder at handle ind og holde rast end på de store veje. De mindre veje går også tit igennem et mere uforstyrret landskab.

Husk at medbringe lygter, hvis turen går til Sydeuropa, hvor mørket falder hurtigere på end herhjemme. Det er ikke rart at blive fanget af mørket før man er fremme ved campingpladsen. Går turen til Norge er problemet ikke det sædvanlige mørke, men mørket i tunnellerne, der kan være meget lange og mørke. I flere af dem er det ligefrem forbudt at cykle, så det er noget man skal have undersøgt på forhånd! De fleste og længste tunneller ligger i Vestnorge.

Skal man overnatte på campingpladser eller vandrerhjem bør man have et internationalt campingpas/vandrerkort. Desuden bør man øve sig i at slå teltet op hjemme i baghaven før turen, så man ved hvordan det foregår. Man kan evt. aftale faste rutiner, så den samme person gør klar til aftensmaden, mens de andre pakker ud, rejser teltet, henter vand osv. Aftaler man ikke dette, vil det sikkert alligevel hurtigt blive fordelt af sig selv, fordi nogle er bedre til det med madlavningen end andre…

Når ruten er lagt og tur- og tilrejseformen bestemt kan man begynde at bestemme hvilket udstyr man skal medtage. Der findes flere pakkelister og -metoder, så det afhænger i høj grad af, hvilken ferieform man ønsker sig.

Træning

Skal turen blive en succes kræver det, at I kan magte at cykle de planlagte daglige distancer. Det er derfor nærmest en forudsætning, at du har cyklet nogle prøveture herhjemme før selve den store tur. Det vil også være en fordel, hvis I har cykeltrænet nogle måneder forinden. Træningen behøver ikke at være afskrækkende! Målet kunne måske være, at træne sig op til at cykle tre gange om ugen: to gange 25 km og 1 lang tur på 50 km. Den lange tur køres i weekenden og de minre ture på hverdagsaftner eller måske til og fra arbejde. Afhængigt af udgangspunkt tager det måske op til 4-5 måneder at nå dette mål. Det vigtigste er, at du ikke forcerer træningen. Du skal hele tiden føle, at du magter lidt mere end du byder dig selv.

Det er svært at spå – specielt om fremtiden, som Storm P. sagde, men jeg vover alligevel at påstå, at en person, der har trænet i alt 50-100 km om ugen i et par måneder, vil kunne cykle ca. 5-6 gange 50-60 km om dagen per uge. Det er meget rart at indlægge en eller to hviledage om ugen, så man laver lidt andet end at cykle. Regner man med 300 km om ugen vil det sandsynligvis være passende.

Cykler man regelmæssigt og omkring 150-200 km om ugen i sommerhalvåret (og er vant til at cykle 60-100 km på de lange ture i weekenderne) vil en passende distance sikkert være 5-6 gange 80-100 km om dagen per uge. Totalt giver det altså ca. 500 km om ugen. Man kan så cykle lidt kortere eller længere alt efter, hvor meget vægt man ønsker at lægge på cyklingen. Planlægger man over 100 km om dagen kan det dog godt gå hen og blive en stor mundfuld, specielt hvis man samtidigt medbringer megen bagage og kører i bjerge.

Vil du i gang med en god forberedelse til cykelferien er der masser af information om cykeltræning på internettet. Se fx Science Sportsware, hvor der er mange links om træning.

Er du vant til at cykle meget skal du være opmærksom på, at det kan være problematisk at skifte din normale cykel ud med en feriecykel (hvis du til dagligt træner på racercykel, men til ferien skal køre på MTB). Her skal du være meget omhyggelig med indstillingen af saddelhøjde, pedaler, styr osv. og køre lidt kortere distancer de første 2-3 dage, fordi pedalbevægelserne vil være lidt anderledes end du er vant til og kan give overbelastningsskader. Problemet er større, hvis du er vant til at træne rigtigt meget og derfor kan cykle i lang tid uden at det føles hårdt for kredsløbet, mens sener og led hurtigt kan overbelastes i utrænede bevægelser.